Menu

Info om COVID19 opstart

image Der vil ikke være kamptræning og kampe.
Bestyrelsen VFF A.
11. maj 2020 kl. 13:42
Vi forventer at alle eventuelle tvivlsspørgsmål bliver afklaret i denne uge så vi er klar til opstart på VFF fra mandag den 18. maj. Klubhuset vil fortsat være lukket.

Kære alle VFF’er

 

Så er døren blevet åbnet på klem…….

 

Der findes retningslinjer som vi i VFF vil følge, men disse skal vi have 100% afklaret før vi starter op igen. Vi ønsker alle skal føle sig trygge fra starten!

 

Derfor følger vi DBU’s Guideline og Sundhedsmyndighedernes anbefalinger:

 

Før træning:

  • Det anbefales, at man slet ikke møder til træning, hvis man selv har symptomer på Covid19-sygdommen eller bor sammen med eller har været i kontakt med en person, som er testet positiv.
  • Ingen træning for personer i risikogrupper uden myndighedsgodkendelse.
  • Alle møder omklædt til tiden (ikke før) og går direkte til deres træningsgruppe. Kun træneren har adgang til boldrum og skal alene tage bold og kegler ud.
  • Der vælges et sæt bolde og kegler, som kun må bruges af den enkelte gruppe.
  • Det er ikke tilladt at bruge overtræksveste.
  • Der må max trænes i grupper af maksimum 10 personer inklusive voksne, og der må ikke skiftes ud i grupperne under træningen.
  • Drikkedunke skal medbringes fyldte hjemmefra og må ikke deles med andre.
  • Alle spillere og trænere vasker hænder/spritter hænder af, inden de går til træning. Det anbefales, at der i klubben er mulighed for at spritte hænder af.

Under træning:

  • Der skal altid være én træner eller voksen til stede pr. gruppe
  • Der skal så vidt mulig holdes 2 meters afstand (ændres MÅSKE) til hinanden under hele træningen og ved samlinger.
  • Der opfordres til aktiviteter, som kan gennemføres helt uden fysisk kontakt.

 

  • Under træning er det kun den ansvarlige, der må flytte kegler og mål.
  • Der må ikke heades til bolden og heller ikke tæmmes med bryst
  • Der må IKKE bruges hænder i træningen med undtagelse af målmanden, der skal bruge EGNE handsker, som skal være vasket af før træning.
  • Der må ikke skiftes ud i grupper under træning.
  • De enkelte grupper skal holdes separate og må ikke blande sig med hinanden under træning.

 

Efter træning:

  • Alle forlader træningen lige efter den er slut. Anlægget skal forlades alene, ikke i grupper. Trænerne skal være særlig opmærksom ved skiftet mellem træningshold.
  • Træneren vasker alle rekvisitter af med vand og sæbe.
  • Hvis en spiller eller en leder får symptomer på sygdom, og får konstateret COVID-19, skal klubben, trænere og medspillere orienteres om dette.

 

 

 

 

For at dette skal være muligt har vi i VFF lavet følgende anvisninger der skal følges hvis man ønsker at starte op under de nuværende forhold:

 

Ankomst til træningsanlæg på Kirkebækvej:

  • Cyklen stilles på cykel P pladsen.
  • Ved kørsel med bil til klubben benyttes bus-slusen på Kirkebækvej og afhentes samme sted.
  • Den normale P-plads vil være lukket/begrænset adgang.
  • Man møder ind på Bane 1 (Opvisningsbanen)

 

Træning i forskudte tidszoner:

  • eks. gruppe A møde ind kl. 16.00 og afslutter kl. 17.15.
  • Gruppe B møder ind kl. 16.10 og afslutter kl. 17.25 osv.
  • Tildeling af gruppe i hver årgang bliver foretaget af træneren og man kan ikke skifte gruppe. Er man tildelt gruppe A, så kan man KUN deltage i denne gruppe. (Næste gang kan man måske være i gruppe C)
  • Dette SKAL respekteres for at kunne deltage i træningen.
  • Det er derfor også ualmindeligt vigtigt at man kommer til tiden.
    Ikke 10 minutter før eller 10 minutter efter!!

 

Ankommet på VFF følger man skiltningen ind på Bane 1 (Opvisningsbanen) hvor der er opkridtet båse med hver Gruppe (A, B, C osv.). Træneren vil derefter gå med de spiller fra hver gruppe til den tildelte bane.

 

Ved indgangen til bane 1 er der opstillet borde til afspritning samt baneplan. Der vil være 1-2 til at guide og anvise.

 

Efter træning forlader man VFF’s træningsanlæg via parkeringspladsen hvor der ligeledes vil være afspritnings mulighed. Der vil være grupper der skal møde ind ved Bananparken på Rughavevej. Her vil ligeledes være mulighed for afspritning samt møde plads for de pågældende grupper.

 

Ole og Jørgen vil selvfølgelig være at finde på anlægget, samt Bestyrelsen vil ligeledes være til stede. Der vil ALTID være min. 1 voksen til stede på Kirkebækvej + 1 i Bananparken som er ansvarlig for afviklingen, foregår i henhold til myndighedernes krav.

 

For at få det hele til at fungere er det nødvendig at alle bakker op og følger de anvisninger der bliver givet. Der vil IKKE være mulighed for at forældre kan se på til træning grundet forsamlingsforbuddet.

 

Vi vil MEGET gerne have 3-5 forældre der vil deltage i vagtplanen, så har du mulighed for at hjælpe klubben, så kontakt din træner eller Ole på 3080 9010.

 

Vi vil i VFF gøre alt for at alle kan have det sjovt og komme i gang med at spille fodbold igen og selvom det måske virker lidt besværligt, så skal vi nok sammen få det til at fungere. Så sammen i mindre grupper kan vi godt få det sjovt og komme i gang igen!

 

Vi forventer at alle eventuelle tvivlsspørgsmål bliver afklaret i denne uge så vi er klar til opstart på VFF fra mandag den 18. maj. Klubhuset vil fortsat være lukket.

 

Eventuelle spørgsmål vedrørende opstarten kan stilles til Ole på 3080 9010 eller Arne 2424 7327

 

 

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG IGEN!